Thailands begravelse, bisættelse og kultur

mir

104 billeder længere nede på siden

Denne side er i første omgang lavet for at ære
min afdøde svigermor MIR
som døde den 8. juni 2017 i en alder af 88 år.


Hun har født 8 børn hvoraf de tre døde som små, og den ældste var 12 år døde deres far, så hun stod alene med 5 børn i en lille hytte. Hun forsørger dem med hvad hun kunne lave i løbet af dagen og hen under aften vandre med det, de 10 km til markedet i hovedbyen Nan, sov og vågnede op og solgte hvad hun havde og gik hjem igen.
Først for godt 12 år siden prøvede hun at komme uden for dette område, sove i et hotel værelse og køre i elevator etc.

Den anden begrundelse er at fortælle folk fra andre lande 
hvordan Thailand er uden for de kendte turist steder.

Jeg er dansker, og har levet i Cha-Am og Nan i næsten 15 år med min Thai kone ”Lamai” og har længe ønsket at fortælle omverdenen lidt om forskellen på Thailand og den vestlige verden. Hvad jeg efterfølgende skriver om denne begravelse og thaierne er hvad jeg personligt føler, opfatter og ser. Denne begravelse kommer derfor som et oplagt emne for at fortælle lidt om thaierne.

Hun døde som skrevet den 8 juni kl. 22.15 på hospitalet i Nan.

"Lige kort om et offentligt thai hospital, der skal familie og/eller venner være hos patienten 24 timer i døgnet for at hjælpe med hygiejne og ellers tage sig af patienten, læger og sygeplejesker tager sig af det lægelige. Til gengæld kan alle thaier komme på et offentligt hospital for 30 Bath og blive indtil de er raske og kan udskrives."

Hun blev bragt hjem 2 timer efter i en kiste og anbragt i hendes dagligstue. Om natten sov 10 familie og venner i samme stue, således at hun ikke skulle være alene. Det samme vil de gøre de efterfølgende dage. Allerede på det tidspunkt var der kommet adskillige fra landsbyen for at vise deres deltagelse.

Kl. 7 næste morgen myldrede det med mennesker fra landsbyen som kom for at hjælpe med forberedelserne til begravelsen, som normalt kommer 3-7 dage efter. Her blev det mandag 4 dage efter. De begyndte at sætte telte op, komme med borde og stole, store gryder til madlavningen de næste 4 dage til vel nok i alt 2-300 personer. Den velvilje og hjælpsomhed man her oplever er noget ganske specielt helt utroligt, det skal opleves og kan ikke genfortælles uddybende nok. Ligeledes er deres respekt for de ældre meget stor.

 

Senere på dage begynder de at bygge en lille hytte, som vil være helt beboelig, med TV, køleskab og indlagt vand og hvad der eller høre med af køkken ting samt nogle af afdødes personlige ting. Formålet med denne hytte er at hendes ånd "spøgelse" som thaierne siger skal flytte ind her og 7 dage efter begravelsen blive flyttet sammen med hytten,
i dette tilfælde til et barnebarns gummi plantage. Så er spøgelset væk fra hovedhuset.
Der er megen overtro, skikke og religion blandet sammen i deres væremåde. Imens dette er forgået er andre, nu er der nok omkring 100 mennesker, begyndt på indkøb og madlavning, til de næste 4 dage, hvor der vil være fyldt op fra tidlig morgenstund til sen aften. Alle hygger sig og har det fornøjeligt.
Jeg opfatter det som de er til et party og afbryder den trivielle hverdag.
Thaierne benytter en hver lejlighed til at lave en fest.
Om aftenen, og hver aften kommer der fire munke fra templet og holder en lille ceremoni og får nogle gaver og penge med tilbage. Andre laver flotte lister over alle de deltagende med navn og fra hvilken landsby de kommer.
Jeg undre mig over alle de penge som bliver brugt ved denne anledning, for en absolut ikke velstående familie omkring 150.000.- Bath. 
For mange thai familier svarer det til en års indtægt eller mere.  Det skal dog beregnes at alle de deltagende lægger en kuvert med penge i en dertil indrettet beholder.
Fra anden side ved jeg at nogle må belåne deres hus eller andet for at kunne afholde en begravelse.

Aftenen før begravelsen kom en højerestående munk og talte i en time, tillige med 8 andre munke ligesom flere prominente personer indfinder sig.
Deltagerantallet når denne aften op på mellem 2-300.

På bisættelsesdagen kommer munkene og formidler at kisten bliver bragt ud af huset til en dertil indrettet vogn, som i dette tilfælde, som noget extra, var blevet udsmykket med en utrolig smuk top, skænket af en ven (munk) af familien.
Herefter bliver den trukket til bisættelsespladsen hvor der er ankommet rigtig mange mennesker.
Der foregår herefter flere forskellige Buddistiske ritualer og selve afbrændingen begynder.
Blomster og den smukke vogntop afbrændes seperat. Næste dag afhenter familien urnen med asken og bringer den til templet og tager 4 munke med tilbage til afdødes hus for at velsigne det for fremtiden.
De næste 100 dage står urnen nu i templet, derefter foretages den egentlige begravelse.

Jørgen Fallentin Holm

104 Pictures